Âé¶¹´«Ã½

Âé¶¹´«Ã½ - Nyhedsoversigt

Fondsejede virksomheder er en bærende søjle i dansk økonomi og skaber værdi, der bliver i Danmark

En ny analyse viser, at fondsejede virksomheder skaber arbejdspladser, forskningstunge miljøer og skattekroner, der holder dansk økonomi stabil. Alligevel overvejer meget få virksomhedsejere modellen, netop som et stort antal danske virksomheder står over for et generationsskifte.

The bridge

Danske virksomheder ejet af erhvervsdrivende fonde skaber hvert år 413 mia. kr. i værdi, understøtter ca. 212.000 job og bidrager årligt med ca. 115 mia. kr. til statskassen. Vækst, produktivitet og indtjening følger konkurrenterne i ind- og udland. På værdiskabelse, kapitalstruktur og innovation ligger de fondsejede virksomheder højere end ikke-fondsejede virksomheder.

Det viser en ny og omfattende analyse af fondsejede virksomheders rolle i dansk økonomi gennemført af Bridge Consulting og HBS Economics pÃ¥ vegne af Âé¶¹´«Ã½ og Carlsbergfondet.

En bærende søjle, også når det blæser

Analysen dokumenterer, at fondsejede virksomheder på en række parametre udgør en stabiliserende faktor i dansk erhvervsliv. Fra 2019 til 2024 steg værdiskabelsen i fondsejede virksomheder markant.

Analysen peger desuden på, at fondsejede virksomheder over tid opbygger en stærkere kapitalstruktur end andre sammenlignelige virksomheder, og at markant flere af dem eksisterer fortsat årtier senere. Og sandsynligheden for, at de stadig eksisterer efter 40 år, er tre gange højere end for andre danske virksomheder.

Fondseje sikrer samtidig, at virksomheder, hovedsæder og beslutningskraft bliver i Danmark, og fondsejede virksomheder beholder i højere grad arbejdspladser inden for landets grænser. Selv i nedgangstider holder de i højere grad fast i medarbejderne.

En forklaring er, at fondsejede virksomheder er overrepræsenterede i forsknings- og innovationstunge brancher som life science, teknologi og industri, hvor investeringerne ofte er langsigtede, og hvor arbejdspladserne er svære at flytte ud af landet. Når virksomhederne vokser internationalt, følges væksten typisk af flere arbejdspladser også i Danmark. Hele 34 procent af alle medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling i den danske private sektor, er i dag ansat i en fondsejet virksomhed.

Samtidig peger analysen på, at fondsejede virksomheder geninvesterer næsten dobbelt så meget af overskuddet pr. medarbejder som andre virksomheder.

Analysens hovedpointer glæder Lene Skole, CEO i Âé¶¹´«Ã½, der i Ã¥revis har fulgt danske fondsejede selskaber pÃ¥ nærmeste hold:

Fondsejede virksomheder er en bærende søjle i dansk økonomi og skaber værdi, der bliver i Danmark
Majken Schultz, bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet og Lene Skole, CEO i Âé¶¹´«Ã½.

â€�Den danske fondsmodel er unik og møder ofte bred international anerkendelse. Med analysen kan vi nu dokumentere, at fondsejede virksomheder skaber værdi og konkurrencekraft til deres ejere fuldt pÃ¥ linje med andre ejerskabsformer. Det har vi brug for i en tid med store geopolitiske spændinger, hvor vi gerne ser flere virksomheder etablere og fastholde hovedsæde i Danmark og Europa,â€� siger Lene Skole, CEO i Âé¶¹´«Ã½.

Majken Schultz, bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet, der sammen med Âé¶¹´«Ã½ har finansieret analysen, understreger fondsejerskabets styrke og potentiale:

�Fondsejerskab er en strategisk styrke for Danmark, og vi har nu endnu klarere evidens for, at fondsejede virksomheder fastholder arbejdspladser, forskning, innovation og beslutninger herhjemme, også når verden omkring os bliver mere usikker. Det bidrager til et stabilt Danmark med vækstpotentiale, og samtidig bidrager erhvervsfondene med samfundsgavnlige uddelinger på ca. 20 mia. kr. årligt. Vi håber, at analysen blandt andet kan medvirke til at kvalificere den politiske samtale. Ikke mindst i lyset af den reguleringsiver, de erhvervsdrivende fonde med jævne mellemrum oplever fra politisk side. Det skaber usikkerhed og er utvivlsomt en barriere for, at flere virksomheder af betydning vælger den succesfulde ejerskabsform, som fondseje er,� siger Majken Schultz, bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet.

Flere generationsskifter på vej

Netop spørgsmålet om fondsejerskabets appel til virksomhedsejere, der står foran et generationsskifte, har været undersøgt i analysen, der udkommer på et tidspunkt, hvor et historisk stort antal danske virksomhedsejere står for at skulle træffe beslutning om deres virksomheds fremtid.

Desværre viser analysen, at selv om fondsejerskab er den ejerskabsform, der klarer sig bedst gennem kriser og skaber langsigtet værdi for Danmark, så er det også den model, de færreste virksomhedsejere overvejer, når de skal give stafetten videre.

�Alt for få ejerledere kender fondsmodellen som alternativ, når de står over for at beslutte, hvad der skal ske med deres livsværk. Med denne analyse og det arbejde, der åbenlyst nu venter forude med at udbrede kendskabet til fondsmodellen, håber vi at kunne bidrage til at gøre fondseje til et reelt alternativ, som virksomhedsejere får øje på i god tid, og ikke først når valget mellem videreførelse i familiemedlemmer eller salg allerede er truffet,� siger Lene Skole.

At fondsmodellen i praksis sjældent bliver inddraget i overvejelserne om succession, skyldes ifølge analysen ikke nødvendigvis et bevidst fravalg, men at virksomhedsejerne og deres rådgivere ikke får bragt modellen i spil i tide, før beslutningen reelt er truffet. Og det selv om den for mange virksomheder kunne være et godt og reelt alternativ.

Fondsejerskab i Danmark er ellers en velafprøvet model, der særligt i Ã¥r markeres med fejringen af Carlsbergfondets 150-Ã¥rs jubilæum. Fondet blev som den første af sin slags i verden stiftet af brygger J.C. Jacobsen i 1876. Âé¶¹´«Ã½, der blev stiftet i 1954 af Grete Lundbeck, er kun halvt sÃ¥ gammel, men tilsammen har de to fonde mere end 200 Ã¥rs historie bag sig med ejerskab af en række kendte danske virksomheder.

Bagom analysen

Analysen ’Fondsejede virksomheders betydning og potentiale’ er gennemført af Bridge Consulting og HBS Economics pÃ¥ vegne af Âé¶¹´«Ã½ og Carlsbergfondet.

I analysen indgår regnskabsdata for i alt 354 fondsejede virksomheder, der er sammenlignet med mere end 1.000 tilsvarende danske og europæiske selskaber. Desuden indgår en model baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab samt kvalitative interviews med i alt 19 ejerledere, 13 rådgivere og seks interessenter fra ministerier, styrelser og brancheorganisationer i Danmark.

Analysen er efterfølgende kvalificeret af en ekspertgruppe bestående af professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet, professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet samt professor Kasper Meisner Nielsen og professor Steen Thomsen, begge fra CBS. Data, metode og forbehold er dokumenteret i et selvstændigt metodebilag.

Analysen præsenteres ved et arrangement på Matrikel 1 i København den 29. september 2026.

Læs introduktion og opsummering af analysen her: Analyse af fondsejede virksomheders betydning og potentiale (introduktion og opsummering)

Læs hele analysen og metodebilag her: Analyse af fondsejede virksomheders betydning og potentiale (hovedanalyse og metode)