�鶹��ý

Som forsker i smertebehandling på den kliniske forskningsenhed ved Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, har Mathias Maagaard Blem en mission: han vil sikre patienterne den bedst mulige smertedækning ikke bare under, men også efter en operation. For der er mildt sagt plads til forbedring. 

”Vi ved, at jo bedre vi er til at smertebehandle efter operationer, desto bedre klarer patienterne sig. Alligevel viser forskning, at vi underbehandler patienter for smerter efter operationer,” siger han.

I dag er den almindelige procedure ved for eksempel brud på anklen eller håndleddet, at der lægges en nerveblokade, som virker i omkring 15 timer. Derefter får patienterne ondt – typisk hen på aftenen eller natten efter operationen, hvor de må have smertestillende medicin. 

”Og de har tit sindssygt ondt, for knoglekirurgi er blandt de mest smertefulde indgreb. Og det betyder, at de klarer sig dårligere, kommer senere hjem, og har større risiko for kroniske smerter og andre kedelige følgetilstande,” fortæller Mathias Maagaard Blem. 

Men sådan behøver det altså ikke at være. Med sin ph.d.-afhandling har han vist, at det er muligt og meget enkelt at give patienten ekstra ti timers smertedækning ved blot at give patienten et lægemiddel, dexamethason, som forlænger virkningen af den blokade, der er lagt i forbindelse med operationen. 

”Hvis man konsekvent begyndte at bruge medicinen mere, så er der ikke tvivl om, at patienterne generelt ville have det bedre efter operationen,” siger han. 

Mathias Maagaard Blem har modtaget �鶹��ýs Talentprize 2024 for sin forskning, sit engagement i at vejlede og inspirere andre og sin særlige ekspertise i statistik og metoder.

For godt til at være sandt

Inspirationen til den del af ph.d.-afhandlingen, som handler om at forlænge smertedækningen, var en artikel af en anden gruppe forskere.

Den viste, at ved at give en kombination af de to lægemidler dexamethasone og dexmedetomidine til patienter med knoglebrud inden operation, kunne virkningen af en blokade forlænges fra 14 til 70 timer. 

”Det lød for godt til at være sandt, så det måtte jeg undersøge,” siger Mathias Maagaard Blem.

Som led i sin ph.d. testede han resultatet i lodtrækningsforsøg med 120 patienter, som gennemgik knoglekirurgi i underbenet. 

Og han kom som nævnt frem til, at smertedækningen kunne forlænges med ti timer - ikke så meget som i de andre forskeres forsøg, men dog en væsentlig forlængelse. Og så fandt han overraskende også ud af, at det ene af de to lægemidler, nemlig dexmedetomidine, helt kunne undværes. Det er endda det dyreste lægemiddel af de to og det med flest bivirkninger.

Indtil videre er den nye viden dog ikke formelt blevet omsat til handling på operationsstuen. 

”Jeg har fået mange positive reaktioner også internationalt, men der er lang vej fra et studie til klinikken. Og der er mange vaner og traditioner på spil,” siger han. 

I Danmark er der, så vidt Mathias Maagaard Blem ved, ikke nogen hospitaler, som har en vejledning for brug af tilsætningsstoffer til blokader. 

”Men der er hospitaler, der arbejder på at lave lokale vejledninger om, hvem der skal have det og hvem der ikke skal have det,” siger han. 

Og det er en god ide, mener han.

”Hvis man kun skal operere en negl på en lillefinger, har man ikke brug for en arm, der sover i 24 timer. Omvendt må armen gerne sove længe, hvis man har et brækket håndled, som gør meget ondt.”

Den bedste ville være at få et nationalt holdningspapir for brugen af stoffer, som kan forlænge blokadevirkning, mener Mathias Maagaard Blem. 

Anæstesien er lidt overset 

Mathias Maagaard Blem har ideer til mange flere forskningsprojekter, for eksempel ville han gerne følge, hvordan den nye viden bliver implementeret, og finde ud af, om resultaterne er lige så gode i virkelighedens verden som i et forsøgs-set-up. Men generelt er det svært at skaffe midler. 

”Anæstesien som speciale er supervigtigt, men på mange måder også lidt overset i det samlede billede. Det kan på mange måder virke lidt som et service speciale. Det er jo kirurgen eller medicineren, der fjerner kræftknuden eller behandler blodproppen, og det kan man godt mærke, når man skal søge forskningsmidler, ” siger han.

Kampen om forskningsmidlerne får dog ikke lov til at stå i vejen for Mathias Maagaard Blem, som allerede har en lang publikationsliste bag sig, og er involveret i flere studier. 

Han gør en stor indsats for at ”smitte” studerende og andre læger til også at forske i feltet blandt andet som vejleder og mentor for mange studerende. Og motivationen ligger lige for: 

”Smertebehandlingen er et sted, hvor man virkelig kan gøre en forskel for patienterne,” siger han. 

Dertil jonglerer Mathias Maagaard Blem hjemmevant med tal, tabeller og grafer, og underviser og hjælper andre læger på alle niveauer med at undgå at snuble i databehandlingen. Det kommer ikke ud af den blå luft. 

”Når man læser medicin, har man kun et par ugers statistikkursus, men jeg lærte om betydningen af at være omhyggelig og anvende de rigtige metoder det første sted, hvor jeg forskede. Det var på Copenhagen Trial Unit, ” fortæller han.

Han tog derfor de nødvendige kurser.

”Jeg har det sådan, at hvis man ikke kan lave det selv, så forstår man det jo ikke rigtigt. Og så synes jeg også, det er vildt spændende at kunne arbejde med data, og prøve at se de lidt større perspektiver.”

Mathias Maagaard Blem har holdt sin særlige ekspertise ved lige, og bliver inviteret med i mange projekter netop for at kunne bidrage med sin viden om metoder og statistisk.

Den mangefacetterede forsker har imidlertid endnu en særlig egenskab: Han er lidt af en opfinder. Aktuelt er han i gang med at udvikle et apparat, der skal gøre det nemmere at bedøve patienter. Så den dag, hvor hans forskning bliver til praksis i klinikken, vil det være nemt at hjælpe patienterne til bedre smertebehandling.