Âé¶¹´«Ã½

Tidlige Parkinson-symptomer hos mennesker med søvnforstyrrelse

Af
Henrik Larsen
Parkinsons

Diskussionen om, hvor i kroppen Parkinsons sygdom begynder, spidser til med en videnskabelig undersøgelse, som netop er offentliggjort i det højt estimerede forskningstidsskrift Lancet Neurology og støttet af Âé¶¹´«Ã½ og Swiss National Science Foundation.

â€�Skal man sige det lidt komprimeret, sÃ¥ viser vores undersøgelse, at Parkinsons sygdom muligvis starter i tarmen – og at det sker mange Ã¥r inden, den egentlige Parkinson-diagnose bliver stillet,â€� siger dr.med. og Âé¶¹´«Ã½ Fellow Per Borghammer fra Nuklearmedicinsk Afdeling & PET Center pÃ¥ Aarhus Universitetshospital. Han har stÃ¥et i spidsen for projektet, der er udført i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet og universiteter i Tyskland og Storbritannien.

Parkinsons sygdom, der har været kendt af lægevidenskaben i omkring 200 år, får ultimativt patientens hjerne til at bryde sammen på grund af skadelig ophobning af proteinet alpha-synuclein i nervecellerne.

De sidste 15 år har stadig flere Parkinson-forskere imidlertid arbejdet ud fra en hypotese, der siger, at sygdommen hos en del patienter formentlig opstår uden for hjernen – og derefter via nervebaner ’arbejder’ sig op i patientens hjerne. Det er den hypotese, der ligger bag det danskledede forskningsprojekt.

De søvnforstyrrede
Per Borghammer og hans kolleger undersøgte 22 danskere i alderen 50-85 år, som lider af REM søvnforstyrrelse – en forstyrrelse af den såkaldte drømmesøvn. Det er velkendt, at denne type søvnforstyrrelse tit forekommer hos mennesker, som senere i livet får Parkinson – og det forhold udnyttede forskerne, fortæller Per Borghammer:

De 22 forsøgsdeltagere, som aldrig havde fået stillet en Parkinson-diagnose, blev først undersøgt for eventuelle Parkinson-symptomer, herunder rysten og langsomme bevægelser – og dem havde de ingen af.
Per Borghammer

Derefter skannede forskerne forsøgsdeltagerne ved hjælp af fem forskellige avancerede teknikker – for at kortlægge eventuelle nerveskader både i- og uden for hjernen. Og så viste der sig noget meget overraskende:

De fleste af deltagerne havde fuldt udviklede skader på nervesystemet i tarmen og hjertet – på samme niveau, som det ses hos diagnosticerede Parkinson-patienter.

Derimod var deres dopaminsystem i hjernen intakt, fortæller Per Borghammer: �Og det bestyrker mistanken om, at Parkinson kan begynde i det perifere nervesystem – altså uden for hjernen – mange år før selve diagnosen bliver stillet. Her er det nærliggende at antage, at arnestedet er menneskets tarmsystem, og det er der flere grunde til�.

Den store nerve
Den væsentligste grund hedder vagus, forklarer Per Borghammer:

�Vagus er navnet på den hovednerve, der hos mennesket og andre pattedyr begynder i hjernestammen og derfra breder sig ud i kroppen – og det er en nerve, som har en lang række funktioner. Blandt andet styrer den vores tarmfunktion – og det er velkendt, at Parkinson-patienter ofte fortæller, at de har lidt af forstoppelse i op til 30 år, inden Parkinson-diagnosen blev stillet. Det taler i sig selv for en mulig sammenhæng mellem Parkinson og tarmsystemet. Hertil kommer, at vi på Aarhus Universitet i 2015 kunne vise, at mennesker, der har fået skåret vagus-nerven over – og det gjorde man før i tiden tit i forbindelse med behandling af mavesår – har en markant nedsat risiko for at udvikle Parkinson sammenlignet med resten af befolkningen.�

To andre forskningsresultater fra Per Borghammer og hans kolleger på Aarhus Universitet trækker i samme retning:

Det ene forsøg, som blev publiceret i 2016, var baseret på analyser af 20 år gamle prøver af tarmvæv fra patienter, der nu havde fået stillet en Parkinson-diagnose. Prøverne havde været opbevaret i en biobank, og i dette materiale kunne Aarhus-forskerne finde alpha-synuclein-klumper. Hvilket vil sige, at dette protein allerede var begyndt at hobe sig op i patientens fordøjelsessystem årtier før vedkommende fik konstateret Parkinson.

I det andet forsøg, som endnu ikke er offentliggjort i detaljer, kan Aarhus-forskerne i muse- og rotteeksperimenter vise, at dyrene er i stand til at transportere alpha-synuclein op i hjernen via vagus-nerven, siger Per Borghammer:

�Vi havde sprøjtet doser af det skadelige protein ind i tarmvæggen på de ellers raske dyr, og et par måneder senere kunne vi se, at proteinet havde brugt vagus-nerven som en slags omvendt kanal – og nu havde spredt sig til selve hjernen. Det samme tror vi kan ske hos mennesker.�

Dette udelukker ikke, at Parkinson i nogle tilfælde også vil kunne opstå andre steder i kroppen, herunder i selve hjernen, men hvis det kan bevises endegyldigt, at Parkinson i nogle tilfælde begynder i tarmen, åbner det i princippet mulighed for andre typer behandlinger. Her vil man muligvis kunne nedsætte risikoen for dannelse af alpha-synuclein-klumper i tarmen ved at påvirke tarmsystemets bakteriesammensætning, fortæller Per Borghammer.