Pablo ó
Unravelling the Structure and Dynamics of Chromatin Repair
En bedre forståelse af det system som reparerer skader i vores DNA
”Mit mål er at skaffe ny viden om, hvordan menneskets celler mere detaljeret prøver at reparere de skader, som løbende opstår i vores DNA. For jo bedre vi forstår dette reparationssystem, jo bedre vil vi også kunne forstå en række sygdomme – og det vil samtidig øge mulighederne for at udvikle nye behandlinger mod dem”, siger Pablo ó, strukturbiolog og postdoc ved The Laboratory of Molecular Biology (LMB) i Cambridge, UK.
Pablo ó, 38, er en af de fem yngre, særligt talentfulde forskere, der i 2024 modtager et 鶹ý Fellowship på i alt 10 millioner kr. Bevillingen udbetales over de næste fem år, og den gør det muligt for Pablo ó at etablere egen forskningsgruppe på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
Skader i DNA’et, i arvemassen, kan skyldes forskellige påvirkninger og belastninger, herunder slitage: For jo ældre vi bliver, desto flere skader vil der alt andet lige opstå i vores DNA i forbindelse med normale stofskifteprocesser – ligesom tøj, sko og biler også slides ved almindeligt brug. Men skaderne kan også skyldes andre påvirkninger, fx fra kemikalier eller stråling, forklarer Pablo ó:
”Vores celler har op gennem evolutionen udviklet et komplekst system, der involverer hundredvis af proteiner og helt ned på molekylært niveau kan finde og udbedre DNA-skader – et forsvarssystem, der også kendes i beslægtede versioner hos alle andre arter. Systemet kan imidlertid ikke fange og korrigere alle de DNA-skader, som af forskellige grunde opstår hen ad vejen. Derfor hober nogle af disse skader sig op, og denne ophobning er - ud over almindelig aldring - associeret med en række alvorlige sygdomme hos mennesker. Det gælder visse former for cancer og visse af de neurodegenerative sygdomme”.
Pablo ós forskningsgruppe ved Aarhus Universitet skal nærstudere proteiner, som har til opgave at være med til at finde og udbedre DNA-skader. Disse studier skal blandt andet udføres ved hjælp af kryogen elektronmikroskopi (cryo-EM). Denne metode, der i 2017 udløste en nobelpris, gør det muligt at få et 3D-billede af biologiske strukturer helt ned på molekyle-niveau, når materialet undersøges ved meget lave temperaturer.
”Ved hjælp af cryo-EM vil vi se på proteiner for at forstå hvordan de arbejder, når det handler om at finde eller reparere genfejl”, siger Pablo ó. Han har tidligere forsket i Danmark, og er Ph.d. fra Københavns Universitet.
Det er videnskabeligt veldokumenteret, at mutationer i de proteiner, som reparerer DNA, kan forårsage alvorlige sygdomme, herunder cancer. Pablo ó har tidligere været med til at vise en sådan sammenhæng. Han var en del af et forskerhold, som for få år siden viste den molekylære arkitektur bag et proteinkompleks, der spiller en central rolle ved Fanconi Anæmi (FA). Det er en sjælden, arvelig blodmangelsygdom, der ofte ledsages af fysiske misdannelser og en øget risiko for at udvikle kræft.
- Alder: 38 år.
- Uddannelse: Strukturbiolog, master (biologi og cancerforskning) fra Salamancas Universitet, Spanien. Ph.d. fra Københavns Universitet.
- Nuværende ansættelse: Postdoc ved The Laboratory of Molecular Biology (LMB), Cambridge, UK.
- Etablerer egen forskningsgruppe ved: Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
- Forskningsprojekt: ‘Unravelling the Structure and Dynamics of Chromatin Repair’.
Om LF Fellows 2024
